BARSELSLOVEN – MØDRE PRIORITERES, FÆDRE NEGLIGERES

Barselsloven
Du står midt i en skilsmissesag i Familieretshuset. Du har hørt at de i deres vurderinger vægter højt, hvem der har tilbragt mest tid med barnet. Du tænker tilbage på de ekstra ugers barsel din ekskone havde fordi du ikke var sikret i samme grad som hende i forhold til løn og at du derfor ikke havde råd til at afholde hele den øremærkede barsel - og rigtigt nok, din ekskone får bopæl og forældremyndighed - du derimod, får en ekstra månedlig udgift og en degradering til weekendfar.
Mødre har ret til fire ugers orlov før fødslen med barselsdagpenge.
Forældre har tilsammen ret til 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. De 48 ugers orlov er delt ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge.
For lønmodtagere er 11 orlovsuger med barselsdagpenge øremærket og kan derfor ikke overdrages til den anden forælder. Hvis man vælger ikke at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de.
Offentligt ansatte mødre har ret til fuld løn under barsel i 26 uger, mens fædre kun har ret til fuld løn i 15 uger.
Privatansatte mødre har som udgangspunkt ret til halv løn under barsel i 14 uger, mens fædre ikke som udgangspunkt har ret til løn.
Tekst fra Barselsloven, Ligelønsloven og Løn under barsel

➡️ Skal fædre have ret til lige meget barsel og lige løn under barsel?

Del

Se også disse indlæg

Sygdomsforskning

FORSKES DER MERE I MANDESYGDOMME?

På trods af at sundhedsvæsenet bruger flere ressourcer på kvinder end på mænd, fremføres det ofte, at kvinder negligeres, idet der forskes mere i mandesygdomme end i kvindesygdomme. Feminister har kritiseret, at medicin testes mere på mænd end på kvinder, og de har tolket det sådan, at mandlige forskere er ligeglade med kvinders sundhed.

Mere...

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.