Modsat kvinder kan en mand ikke altid være sikker på, at han er far til barnet, medmindre han får foretaget en DNA-test som beviser det.
Børneloven giver faderen ret til at rejse faderskabssag inden seks måneder efter barnets fødsel. Hvis kvinden nægter, kan han kun få foretaget en test, hvis han får rettens ord for det.
Endvidere vil resultatet af en DNA-test ikke per automatik og i sig selv medføre faderskabets bortfald. Af hensyn til barnet bevares et udgangspunkt om, at faderskabet fastholdes. Dette gælder uanset, at det senere viser sig, at manden alligevel ikke er den biologiske far til barnet.
En mand kan altså komme i en situation, hvor han ikke kun er blevet bedraget og har “mistet” sit barn, men samtidig er juridisk forpligtet til at finansiere et barn, der ikke er hans.
➡️ Skal vi have obligatorisk faderskabstest ved fødslen?
