FAVORISERING AF KVINDELIGE ANSØGERE
Når det kommer til ansættelse på universiteter, har kvinder en fordel i forhold til mænd med lignende kvalifikationer – det samme gør sig gældende for kvindelige forskere i STEM-fag.
Flere af universiteterne har tidligere søsat programmer på kant med lovgivningen. Det drejer sig om Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitets anvendelse af den såkaldt ’lukkede metode’, hvor lektorater og professorater til kvinder, ledsages af stærke økonomiske incitamenter.
Desuden har Københavns Universitet tidligere haft en belønningsordning, hvor fakulteternes ansættelse af kvindelige professorer belønnes med ekstra professorstilling og en central bonuspulje, hvor fakulteter, der øgede procenten af nyansatte kvindelige professorer med 5 procentpoint modtog en bonus.
Aarhus Universitet har haft et program for »kønsbalance«, der på lignende vis forvrider procedurer ved bedømmelser og AU-rektor har udtalt, at han er klar til at tage kvoter i brug, hvis ikke kønsbalancen på universitetet rykker sig markant inden for en overskuelig fremtid.
Aalborg Universitet har besluttet at jobopslag skal renses for maskuline ord i forsøget på at opnå en mere ligelig kønsfordeling.
Niels Bohr Instituttet har gennem ti år praktiseret og praktiserer stadig en ordning, hvorefter Instituttet undertiden ansætter to ansøgere, selvom kun én stilling er opslået, idet den næstbedste ansøger også ansættes, forudsat vedkommende er en kvinde.
➡️ Når man nu absolut skal diskriminere for at opnå ligelig kønsfordeling – hvorfor forsøger man så kun at få flere kvinder ansat på universiteterne, men ikke flere mandlige studerende?