1️⃣ Hvis man sammenligner enlige mænd og kvinders tid på husholdningsarbejde finder man at enlige kvinder bruger 32% mere tid på hjemmet end enlige mænd. Noget tyder altså på at kvinder har en større interesse for husholdningsarbejde.
2️⃣ Noget andet er, at kvinder i gennemsnit er mere ‘ryddelige’ end mænd (højere i personlighedstrækket samvittighedsfuldhed). Der går derfor som regel kortere tid før kvinden opdager og bekymrer sig om opgaverne, som ‘The Mental Load’ indebærer. Mænd og kvinder har ofte forskellige bekymringer og behov ligesom at de kan være uenige i hvad der er nødvendigt, hvad der er vigtigt, hvordan, i hvor høj grad og hvor ofte ting skal gøres.
“For jeg har indset, at en del af mit mental load var skabt af mig selv. Det var mig, der havde en forestilling om, hvor rent vores hjem hele tiden skulle være. Hvor meget der skulle være ‘styr på tingene’ i det hele taget. “
3️⃣ I debatten om ‘The Mental Load’ udelades det, at mænd samlet set arbejder mere end kvinder og at mænd ofte betaler størstedelen af udgifterne og at det dermed giver mening at mændene kompenseres i form af mindre arbejde i hjemmet. Det udelades tilmed, at flere af kvinderne sidder på magten i hjemmet, bestemmer indretningen, indkøb mv. – måske fordi de i højere grad ønsker det.
Hele snakken om mental load er i vid udstrækning en påtaget offerrolle, baseret på kvindernes egne ambitioner og idealer, som mændene bare ikke rigtig deler. Og ja, måske er der i enkelte tilfælde tale om svage kvinder, der ikke kan finde ud af at stille rimelige og tidssvarende krav til deres partner. Men det skal et helt køn vel ikke stilles til ansvar for? Tværtimod: at det skulle være mændenes “skyld”, og derfor et problem, vi skal løse kollektivt, er absurd.
➡️ Hvorfor fokuserer man på opgaver i hjemmet, som kvinder selv påtager sig, når mænd samlet set arbejder mest?