FAMILIERETSHUSET – BARNETS BEDSTE ELLER MODERENS BEDSTE?

Familieretshuset
Familieretshuset er forpligtet til at træffe afgørelser ud fra, hvad der er bedst for barnet, men lever Familieretshuset op til forpligtelsen?

1️⃣ FÆDRE STILLES RINGERE I FORHOLD TIL BOPÆL, FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR

Foreningen Far har spurgt 1.200 børns fædre i Danmark om deres ønske til bopæl, forældremyndighed og samvær samt hvad de faktisk har og hvad årsagen er til det:

58% af fædrene ønskede bopæl, men kun 15% havde det
98% af fædrene ønskede forældremyndighed, men kun 77% havde det
68% af fædrene ønskede lige meget samvær, men kun 10% havde det

Fædrene nævnte forældrefremmedgørelse, forskelsbehandling, misinformering, sagsbehandlingstid, lovgivning, moderen og Familieretshuset som årsager til deres ringere behandling i familieretshuset.

2️⃣ FÆDRE STILLES RINGERE ØKONOMISK

Børnebidrag betales af samværsforælderen til bopælsforælderen og da 85% af bopælsforældre er mødre, betales 85% af børnebidrag fra fædre til mødre. Desuden er ægtefællebidrag noget der udelukkende betales af mænd til deres ekskoner. Så vidt vides, er det kun sket i ét eneste tilfælde, at en kvinde blev pålagt at betale ægtefællebidrag til hendes eksmand.

3️⃣ FÆDRE STILLES RINGERE AF FORÆLDREANSVARSLOVEN

§ 6 Stk. 2. “Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen dog forældremyndigheden alene.”
§ 7 Stk. 4.“I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3 har moderen forældremyndigheden alene.”
Tekst fra Forældreansvarsloven

4️⃣ FÆDRE STILLES RINGERE AF BARSELSLOVEN

Den nuværende barselslovgivning giver ikke fædre samme ret til løn under barsel, hvilket begrænser deres muligheder for at være til stede i deres børns liv. Denne begrænsning påvirker afgørelser om bopæl, forældremyndighed og samvær i Familieretshuset, hvor en afgørende faktor er, hvem der er den primære omsorgsperson (den, der har tilbragt mest tid med barnet).

5️⃣ FÆDRE STILLES RINGERE VED AT FAMILIERETSHUSET MULIGGØR OG BELØNNER KONFLIKTOPTRAPNING

Hjemmesiden morsmanual.dk er dedikeret til at hjælpe mødre med at opnå bopæl og fuld forældremyndighed over deres børn ved at opfordre til konfliktoptrapning, henvendelse på krisecenter, kidnapning, falske beskyldninger, samarbejdsvanskeligheder, polititilhold, forældrefremmedgørelse og samværschikane, da det belønner bopælsforælderen (som oftest moderen).

BARNETS BEDSTE ELLER MODERENS BEDSTE?

Familieretshuset er forpligtet til at prioritere børnene højest og træffe afgørelser baseret på barnets bedste, men ignorerer hvor skadeligt faderløshed er for børn, at det er mere skadeligt for børn at vokse op med en enlig mor end med en enlig far og at barnets bedste som udgangspunkt er at have lige meget tid med mor og far.

Hvis familieretshuset prioriterede børnene højest, ville de sikre at udfaldet generelt fulgte følgende prioritering:

1️⃣ Delt bopæl, fælles forældremyndighed og 7/7-samvær som udgangspunkt
2️⃣ Far bliver bopælsforælder med fuld forældremyndighed og mere samvær end mor
3️⃣ Mor bliver bopælsforælder med fuld forældremyndighed og mere samvær end far

➡️ Bør Familieretshuset lade ‘hvem, der har tilbragt mest tid med barnet’ indgå i deres vurderinger eller bør deres vurderinger baseres på de undersøgelser, der viser at børn trives bedst, når de har lige meget tid med begge forældre?

➡️ Familieretshuset finansieres med skatteydernes penge, hvoraf hovedparten betales af mænd. Er det for meget at forlange at også fædres ret til deres børn sikres?

Del

Se også disse indlæg

Sygdomsforskning

FORSKES DER MERE I MANDESYGDOMME?

På trods af at sundhedsvæsenet bruger flere ressourcer på kvinder end på mænd, fremføres det ofte, at kvinder negligeres, idet der forskes mere i mandesygdomme end i kvindesygdomme. Feminister har kritiseret, at medicin testes mere på mænd end på kvinder, og de har tolket det sådan, at mandlige forskere er ligeglade med kvinders sundhed.

Mere...

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.