KORTERE LEVETID → KORTERE PENSION
Folkepensionsalderen stiger i takt med danskernes levealder, men tager ikke højde for mænds lavere forventede levetid og kvinder kan derfor forvente at modtage yderligere 3,7 års folkepension i gennemsnit.
HØJERE SKATTEBIDRAG → LAVERE OFFENTLIGE YDELSER
Mænd bidrager med 8,5 millioner til velfærdsstaten og modtager 7,6 millioner (per person set over hele livet). Mænd har altså et nettobidrag på 0,9 millioner og bidrager dermed med mere end de modtager. Kvinder bidrager med 7,3 millioner til velfærdsstaten og modtager 8,5 millioner. Kvinder har altså et nettobidrag på -1,2 millioner og bidrager dermed med mindre end de modtager.
Mænd betaler altså størstedelen af skatten, mens kvinder modtager størstedelen af de offentlige ydelser, men staten foretager ingen rimelig justering af, hvordan disse midler fordeles. Desuden tages der heller ikke højde for at det samlet set er dyrere at være mand, fordi mænd har et højere energibehov.
FAVORISERING AF KVINDER I LEDELSE OG BESTYRELSER
1. januar 2023 trådte styrkede regler om måltal og politikker for kønsbalance i ledelse og bestyrelser i kraft. Formålet er at styrke arbejdet med at fremme en mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser og topledelse (områder, hvor kvinder er underrepræsenteret i toppen), men ikke når mænd er underrepræsenteret i toppen eller er overrepræsenteret i bunden.
Danmark stemte i marts 2022 for EU-direktivet om kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer i store, børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (områder, hvor kvinder er underrepræsenteret i toppen), men ikke når mænd er underrepræsenteret i toppen eller er overrepræsenteret i bunden. Direktivet fastsætter blandt andet, at selskaber, som ikke opfylder direktivets mål om en ligelig fordeling den 30. juni 2026, bl.a. skal justere deres proces for udvælgelse af kandidater.
➡️ Beskæftigelsesministeriet finansieres med skatteydernes penge, hvoraf hovedparten betales af mænd. Er det for meget at forlange at mænd ikke diskrimineres og negligeres?
