VAR STEMMERET BASERET PÅ KØN?

Stemmeret
Man hører ofte om kvinders manglende stemmeret i fortiden, men ikke om at størstedelen af mænd heller ikke havde stemmeret og at deres stemmeret hang sammen med værnepligt - en pligt som kvinder ikke havde.

Med Juni-grundloven fra 1849 gav man stemmeret til omtrent 15% af den voksne danske befolkning. De som ikke fik stemmeret var altså 100% af kvinderne og 70% af mændene – størstedelen af mændene havde altså heller ikke stemmeret, men fik den i bytte for værnepligt modsat kvinder, der fik stemmeret uden samme forpligtelse.

➡️ Hvorfor fokuserer man på kvinders manglende stemmeret, når størstedelen af mænd heller ikke havde stemmeret?

➡️ Hvorfor fokuserer man på kvinders manglende stemmeret, som stort set ingen negative konsekvenser havde, men ikke på at mænd fik stemmeret baseret på værnepligt – en pligt som resulterede i at mange mænd mistede deres liv.

Del

Se også disse indlæg

Sygdomsforskning

FORSKES DER MERE I MANDESYGDOMME?

På trods af at sundhedsvæsenet bruger flere ressourcer på kvinder end på mænd, fremføres det ofte, at kvinder negligeres, idet der forskes mere i mandesygdomme end i kvindesygdomme. Feminister har kritiseret, at medicin testes mere på mænd end på kvinder, og de har tolket det sådan, at mandlige forskere er ligeglade med kvinders sundhed.

Mere...

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.